SMILfonden spreder smil med ActiveFloor:
ActiveFloor var med da Hillerød hospital indviede deres nye interaktive gulv. Med hjælp fra Ellab-Fonden har SMILfonden doneret et ActiveFloor, for at gøre det lidt sjovere at have sin gang på hospitalet.
SMIL-ballonerne havde forvandlet det grå gulv om til grøn, orange og pink, og på bordene var der dækket op med boller og juice. ActiveFloor og SMILfonden var mødt talstærke op og var klar til at give børnene et pusterum og udfordre dem i ActiveFloors aktivitetsspil.
Hillerød hospital er det 10. hospital i Danmark, der har fået et ActiveFloor, og 6 af dem er doneret af SMILfonden. SMILfonden er velgørende forening, der skaber de bedste og sjoveste arrangementer både på og uden for hospitalerne.
Det er en stor glæde for ActiveFloor, at være med til at sprede smil og begejstring, og ligeledes at motivere børnene til, at komme op ad sengene og i gang med at bruge kroppen. Hos ActiveFloor mener vi, at det er vigtigt at børn får lov til at være børn, specielt når de pludselig skal håndtere sygdom og situationer som ingen børn burde opleve.
“Det er dejligt, at vi har nogle tilbud til børnene, så de kan få tiden til at gå på en sjov måde og få lidt adspredelse fra det, der måske ikke er så sjovt herinde. Børnene kan lege sammen, så der kan opstå nogle nye kammeratskaber.” fortæller Annelise Bertelsen, ledende oversygeplejerske, børne- og ungeafdelingen, Hillerød hospital.
Sisse Fisker
– Direktør og stifter af SMILfonden
Selv bedsteforældrene kan være med …
Udover at ActiveFloor skaber leg og glæde i børnehøjde, sætter gulvet også fokus på interaktionen mellem forældre, søskende og andre pårørende. Det er personer der er afgørende for barnets sygdomsforløb og ligeledes er børnenes bedste medicin.
Det er alle der kan bruge ActiveFloor. Det er børn til børn. Børn til forældre. Forældre til forældre. Og så er det besøgende og det er bedsteforældre. Så ja, det er alle der har fornøjelse af ActiveFloor. Fortæller Edel Kirketerp, Oversygeplejerske på Børneafdelingen, Kolding sygehus.
”Med ActiveFloor bliver du trukket lidt ud af sygehusmiljøet. Du kan glemme lidt at du er på et sygehus og glemme alt det uhyggelige ved at være indlagt.”
– Edel Kirketerp
Hjertet bag …
Sisse Fisker grundlagde SMILfonden, efter hun selv var indlagt med sine to drenge, der som små blev opereret for lyskebrok.
Under sygdomsforløbet fik hun idéen til at lave en forening, der kunne forsøde livet for familier, som kæmper med sygdom igennem måneder og år.
”Jeg har selv prøvet at være indlagt med begge mine drenge, da de blev opereret og var indlagt på hospitalet. Og det er jo altså – selvom personalet gør deres bedste på hospitalet – kedeligt at være indlagt. Dagene er lange og fulde af bekymringer. Og så er det altså vigtigt at komme ud og bevæger sig. Det ved vi jo er godt for både krop og sjæl, og derfor synes jeg, at en donation som ActiveFloor giver vildt god mening.” forklarer Sisse Fisker, direktør og stifter af SMILfonden.
Du kan støtte SMILfondens arbejde ved at donere et beløb, som du selv vælger inde på www.smilfonden.dk – måske kender du et hospital eller en børneafdeling, der også kunne få glæde af et ActiveFloor?