Af Ole Henrik Hansen, ph.d. i didaktik, professor i pædagogik

Fra passiv modtager til aktiv skaber: derfor virker ActiveFloor

I mange år har læring været forstået som noget, der kunne “fyldes på” børn – som om viden kunne overføres én vej fra voksen til barn og derefter blive siddende. Ole Henrik Hansen peger på, at det læringssyn er både for snævert og for optimistisk.

Fra passiv modtager til aktiv skaber

Læring sker ikke kun gennem at lytte, læse og gentage. Læring er en aktiv proces, hvor børn lærer ved at deltage, handle, sansemæssigt erfare og være i samspil med andre. Det er i den proces, ActiveFloor giver særlige didaktiske muligheder: Her kan børn ikke være passive modtagere – de må deltage.

Forrige Næste

1 2 3 4 5

Der findes ikke læring uden krop

Når børn bruger ActiveFloor, bliver læring kropslig og konkret:
De kan stave med kroppen ved at hoppe på bogstaver. De kan arbejde med tal, geografi og andre faglige områder ved at bevæge sig i et læringsrum, hvor begreber ikke kun høres – men også ses og gøres.

Ole peger på tre afgørende effekter af den kropslige læring:

1) Læring bliver en aktiv handling – ikke en passiv modtagelse
Begrebet “indlæring” signalerer, at viden kan hældes på børn. I stedet beskrives læring som noget, der sker, når barnet selv er aktivt engageret i processen. Når kroppen er med, bliver læring både en handling og en erkendelse.

2) Motivation opstår, fordi børn ikke oplever det som sjov
Ole fremhæver, at børn ofte træner faglige færdigheder uden at opleve det som gentagelser eller pligt. De deltager i en aktivitet, der føles meningsfuld og sjov, og samtidig styrkes de faglige kompetencer.

3) Flere børn får en indgang til stoffet
Børn lærer forskelligt: nogle husker bedst det, de hører, andre det, de ser. Fælles er, at når kroppen aktiveres, øges sandsynligheden for, at det hænger bedre fast – samtidig med at læringen bliver mere inkluderende.

Aktiv deltagelse kan mindske ulighed og styrke handlekompetence

Ole problematiserer et skolesyn, hvor børn forventes at tilegne sig viden primært ved at sidde stille og modtage. Den undervisningsform kan fungere for nogle – men ikke for alle.

Her peger Ole på aktiv deltagelse som et vigtigt didaktisk greb – fordi aktiv deltagelse giver flere børn en vej ind i læringen.

Aktiv deltagelse flytter børn fra passiv modtager til aktiv skaber
På ActiveFloor kan børn bygge, flytte, afprøve og skabe: de kan arbejde med sprog, matematik og andre fagområder, men også med samarbejde, problemløsning og kreative processer. Deltagelsen er ikke kun individuel – den er ofte fælles, og derfor bliver sociale kompetencer en del af læringen.

Fællesskab og social læring bliver en del af undervisningen
Ole fremhæver, at børn lærer unikt ved at lære af hinanden. I et fælles læringsrum må børn give plads, aflæse hinanden og bygge videre på andres idéer. Der opstår nonverbal kommunikation, forhandling og socialt samspil – alt sammen som en del af læringssituationen.

Fejl bliver trygge – og det åbner for læring
I aktive læringssituationer bliver fejl ikke et nederlag, men en del af processen. Børn prøver igen, griner, justerer og kommer videre. Den erfaring er afgørende, fordi fejl er en naturlig del af både læring og livet.

Handlekompetence og demokratiske færdigheder styrkes gennem handling
Ole peger på, at børn udvikler handlekompetence, når de handler og oplever en umiddelbar respons: det virker – eller det virker ikke. Det skaber forståelse for sammenhænge mellem handling og konsekvens, og det træner børn i at deltage aktivt, samarbejde og forholde sig kritisk.

Aktiv læring er et læringssyn

Oles samlede konstatering er, at aktiv læring ikke bør forstås som “en sjov pause” fra den rigtige undervisning. Aktiv læring er et læringssyn, hvor viden skabes gennem deltagelse: barnet lærer ved at gøre, ved at være sammen med andre – og ved at bruge både krop og hjerne i samme proces.

I ActiveFloors læringsmiljø bliver deltagelse en forudsætning. Og netop det gør det muligt at arbejde med både faglighed, motivation, inklusion og fællesskab på samme tid.