”SPORTsWall giver samme muligheder som ActiveFloor, men her får du det ekstra element ved at kaste med bolden. Altså skal du bedømme, hvor tæt du er på væggen, hvor hårdt du skal kaste, du skal gribe bolden, når den kommer retur, kombineret med at løse en opgave enten med hurtig hovedregning eller viden, du har. Det udfordrer virkelig børnene på en helt unik måde at kombinere disse ting, samtidig med at de skal have fuld koordination og kontrol over deres krop. Det giver børnene en helt anden og sjov måde at lære på.
Jeg synes, det bedste ved SPORTsWall og ActiveFloor er, at det er sjovt, og der er en masse muligheder, hvor man kombinerer bevægelse og læring. Jeg synes, det er ekstremt vigtigt for børn at få en masse bevægelse ind i deres barndom og hverdag. Det at udfordre dem er med til at udvikle dem både læringsmæssigt og fysisk.
Det er fedt, at der er så mange forskellige spil til alle aldre, samtidig med at lærere og trænere selv kan lave deres egne spil efter behov til de enkelte klasser.
Jeg synes, at SPORTsWall er et megafedt og spændende supplement til håndboldtræningen. For mig er det ekstremt vigtigt, at børn har det sjovt, når de dyrker sport. Det er med til, at de bibeholder lysten, og jeg har selv set, hvor sjovt børnene har det med SPORTsWall. Samtidig med at de har det sjovt, træner børnene med SPORTsWall en masse af de elementer og færdigheder, der er i håndbold: vurdere, tænke i løsninger og træffe de rigtige valg; præcision og kontrol over ens egen krop ved at kaste og gribe, alt sammen kombineret med at det skal gå hurtigt, præcis som på håndboldbanen, hvor håndbold er et hurtigt spil.”
– René Toft Hansen