Idéen opstod for et halvt år siden, da et par af lærerne gik til skolebestyrelsen med et ønske om at få noget mere bevægelse ind i undervisningen, via en bogstavslange. Men bestyrelsen mente at de skulle “tænke større”, og så opstod tanken om et interaktivt gulv.
Jeg slog et opslag op på Facebook, hvor jeg spurgte mit netværk om de kendte til sådan et interaktivt gulv. Det gjorde skolen i vores nabokommune, og de inviterede os til at se deres ”Active Floor”. Sådan et ville vi også have! fortæller Mette
Og i forbindelse med en skolefest var der hurtigt nogle forældre, der tog tråden op og begyndte at samle penge ind, blandt andet gennem en auktion og gennem donationer fra lokale virksomheder.
En af børnenes far gik særlig aktivt ind i sagen. Det var lidt op ad bakke, for der var alligevel mange der sagde nej. Men pludselig ringede han og sagde, at nu havde han 53.000 kr, fortæller Mette Kjær.