“Vi oplever, at bevægelse er noget, der fanger børnenes interesse, og som skaber stor glæde og interaktion børnene imellem.”
– Mia Hedegaard Ørtenblad & Hannah Thybring Hansen
Digitale redskaber er en naturlig del af samfundet i dag, hvilket også har afledt en diskussion indenfor dagtilbudsregi, da flere mener, at børn bliver passive og deres fysiske form forringes på grund af brugen af digitale redskaber.
Digitale redskaber bliver i højere grad en naturlig del af børnehaven i dag, hvilket har afledt en diskussion inden for netop dagtilbudsregi, da flere mener, at børn bliver passive og deres fysiske form forringes på grund af brugen af digitale redskaber.
Så hvordan man udfordrer den tankegang, og sikrer at brugen af digitale redskaber, fordrer aktivitet og forbedrer børns motoriske udvikling, trivsel og læring, ved at anvende ActiveFloor som et pædagogisk redskab? Denne problemstilling besvarer Mia Hedegaard Ørtenblad & Hannah Thybring Hansen i deres opgave: “Implementation of ActiveFloor to strengthen children’s development, wellbeing and learning in daycare”
Mia Hedegaard Ørtenblad
Hannah Thybring Hansen
De digitale teknologier er et vigtigt element i børns dannelse. Børn dannes i mødet med sig selv og i mødet med verden, og i dag er teknologien en stor del af deres møde og kommunikation med verden.
– Mari-Ann Letnes, forsker i børns digitale udtryk og dannelse ved Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim
Så hvordan kombinerer man motorik og bevægelse med digitale redskaber?
”Hvis børn skal udvikle sig optimalt – intellektuelt, kropsligt og socialt – må voksne give dem mulighed for at lære på den måde, der er den mest naturlige for børn: Med hele kroppen.” Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens er bevægelse og handling så fundamental for børn, at man kan sige, at børn tænker med kroppen.
Som Kjeld Fredens siger er kroppen vigtig at få med! For når børn skal lære og udvikle sig, er fysisk aktivitet med til at udvikle nye hjerneceller, som er en forudsætning for, at man kan lære og huske. Her er ActiveFloor et redskab som børnene kan spille lærerige og sjove spil, der giver anledning til bevægelse indendørs, hvilket også giver en mulighed for at arbejde med digitale redskaber på en ny måde , hvilket Mia og Hannah’s undersøgelers også viser, da børnene har haft stor udvikling inden for den: Den sociale udvikling, Den kognitive udvikling, Den emotionelle og Den sansemotoriske udvikling.
– Mette Jakobsen, Daginstitutionen Syvhøjvæng
I fællesrummet hos forskellige børnehaver skaber ActiveFloor en ramme om bevægelse, som udfordrer på forskellige aktivitetsniveauer. Selv med forskellige sammensatte grupper af børn fra forskellige stuer – opstår der et potentiale i at danne nye relationer mellem børnene.
Børnene udviser tegn på glæde ved ActiveFloor, da de blandt andet smiler, griner samt spiller med igen, hvis det er muligt. Derudover siger børnene selv: ”Jeg tror, at det er sjovt det spil, det glæder jeg mig til at prøve”, ”jeg vil også prøve”, ”hvornår er det min tur igen” og ”skal vi spille igen i dag”.
Den kognitive udvikling
Børnene bliver udfordret i at skulle tænke i alternative løsninger i spillene. Blandt
andet blev børnenes hukommelse, opmærksomhed, sprog, tænkning og perception udfordret i spil som vendespil, dialogisk spil ved flaskehalsen, huskespil, at kunne genkende tal, bogstaver, figurer, farver, skelne omridset af et dyr ud fra skyggen og vurdere om dyret passer til det dyr, der bliver vist ved siden af skyggen.
Derudover er der også mange spil, der ligger op til viden om en masse relevante emner fra omverdenen og i børnenes egen verden, såsom hvor bor dyrene, hvilke ord rimer, hvilken mad er sund/usund, hvilket tøj passer til vejret og meget andet.
Den sociale udvikling
Børnene skal samarbejde, tage beslutninger i fællesskab, give plads til andre, vente på tur, se og forstå andres behov, indgå i relationer med andre børn, stille sig op foran andre samt agerer ud fra normer og regler der opstår som en del af aktiviteten. Sidst men ikke mindst lærer børnene også at udvise empati for andre samt at vise omsorg.
Den emotionelle udvikling
Her kan man udfordrer børnene i nogle spil og opgaver, der ligger udenfor deres nærmeste udviklingszone og børnene vil blive udfordret på deres personlige læring og udvikling.
Derudover kan børnene blive udfordret på deres kropslige følelse af sikkerhed i deres handlinger i spillene og deres kropsbillede, som hjælper børnene til at forsøge at sætte ord på deres oplevelser og sanser.
Den sansemotoriske udvikling
Børnene bruger kroppen på forskellige måder herunder deres koordination i form af blandt andet øje/fod koordination. Børnene bruger deres fødder til at navigere i spillene på gulvet, sanser i form af taktilsans, labyrintsans, kinæsthesi-sans, synssans og høresans, bevægelser som at løbe, lave vendinger i fart, placere sig i forhold til gulvet og at kunne beherske sig fysisk i forhold til andre børn på gulvet.
– Lærke Lundø, Leder i Daginstitution Mælkevejen
De digitale og interaktive medier som ActiveFloor gør, at det alligevel er muligt at få mere indendørs bevægelse i et dagtilbud på en naturlig måde i dagligdagen. Vi oplever, at bevægelse er noget, der fanger børnenes interesse, og som skaber stor glæde og interaktion børnene imellem.
Og udover glæden og bevægelsesglæden er der muligheder for at arbejde med sociale fællesskaber, da børn kan opleve fællesskabet som meningsfuldt og identitetsdannende.